Det er imidlertid ikke svært at se, hvorfor netop Hannah er valgt som hovedperson. Hun fungerer nemlig som idealisten, der må sande, at det system, hun arbejder for, ikke er, hvad hun troede, det var. Hun skal illustrere den kritik, som er indlejret i filmen – at de internationale institutioner, der hævder at tjene global retfærdighed, ikke selv lever op til deres idealer. Kritikken er interessant nok, men i filmen virker det en anelse for konspiratorisk, måske fordi man for Gud ved hvilken gang har typecastet vor landsmand Jesper Christensen til at spille den stygge bagmand.
“Hannahs valg” lykkes i skildringen af den krigstraumatiserede Mira, der desperat kæmper for, at kollektive fortrængninger skal frem i lyset. Men den egentlige kerne i filmen – institutionskritikken – falder tungt til jorden med en uinteressant hovedperson og konspiratoriske klicheer i kedelig tv-æstetik.
#1 Nicki52 14 år siden
#2 MOVIE1000 14 år siden
#3 jessup 14 år siden