Endnu en gang er M. Night Shyamalan, der slog sit navn fast med syvtommersøm med den stærke “Den sjette sans”, efterhånden blevet garant for latterliggjort totalteater. Det gælder ikke mindst seneste hændelse, “The Happening”, som lander allerbagerst blandt de mest ligegyldige b-film. Samlet set er det en udgivelse med mangler, hvor hverken visuelt udtryk eller ekstramateriale imponerer, og hvor lyden er eneste element til at trække i den rigtige retning.
#11 PredatorX 16 år siden
Helt sikkert, det ville have haft langt bedre effekt.
#12 dh-ad 16 år siden
Jeg synes også, at det efterhånden ligner et komplot mod en modig filmskaber som M. Night Shyamalan. Det er efterhånden in at hade hans film.
Ideen bag The Happing er godt nok ikke unik, men hvis man kan æde præmissen med træerne, er det rollercoaster tur af dimensioner. Hvis man ikke kan æde præmissen, skal man nok vælge, at holde sig fra M. Night Shyamalan's film, da de alle har disse tendenser. Om man kan lide Wahlberg er en anden sag, jeg synes, han er habil indenfor sine egne snævre rammer.
5/6 fra Bjerringbro (Hold kæft, hvor skal jeg fælde mange træer her i vinter!)
#13 Michael Andersen 16 år siden
Jeg har aldrig interesseret mig for at være in, og siger bare hvad jeg mener. Jeg synes det begyndte at gå ned af bakke for ham med "Signs", dengang hvor han var super populær og blev udtråbt til den nye Spielberg.
Der er snart så mange undskyldninger for hans films manglende succes. "Filmen blev dårligt markedsført" har længe været trumfkortet, og nu er det også in at hade hans film? Scenen med folkene, der falder ned fra taget er fremragende, men en times tid senere zigzagger Wahlberg og Co. rundt på en mark med en vindmaskine i hælene?! Man skulle nærmest tro at der havde været to forskellige instruktører ind over filmen.
Hvis folk ikke bryder som om hans seneste film, kunne det så være fordi de mener at det er noget skidt, der ligger under hans niveau? Jeg har i hvert fald ikke hørt om noget komplot imod ham :)
#14 filmz-gofferoffer 16 år siden
Er fuldstændig enig. Der findes virkelig en række fremragende scener i filmen, men der er et eller andet fuldstændig galt med den overordnede udførelse af filmen, og historiens svagheder bliver også fremhævet på grund af den til tider miserable instruktion. Og så er skuespillet, især fra Wahlbergs side, ikke noget at råbe hurra for, og det overrasker mig nok mest, for uanset hvad man mener om Shyamalans manuskripter, har han altid haft talent for at få det bedste ud af sine skuespillere. Men efter Lady In The Water er det, som om han har mistet gejsten fuldstændig og bare generelt er ligeglad.
Og ja, jeg var endda stor fan af Shyamalan. The Sixth Sense er stadig en fin film, men den lider virkelig, når man kender drejningen i historien. Til gengæld synes jeg, at Unbreakable er et mesterværk og stadig en af mine yndlingsfilm, fordi den graver dybere ned i personerne og historien og ikke bliver undsat af en kollosal drejning i historien.