Happening, The
Anmeldelse 1 af 2
Udgivet 20. okt 2008 | Af: kaduffo | Set på DVD
Hvorfor, en filminstruktør som den Hitchcock-elskende M. Night Shyamalan gang på gang kan opnå mulighed for finansielt rygstød til sine film, hører efterhånden til blandt klodens uforklarlige fænomener og overgår med flere længder de uforklarligheder, den unge filmfanatiker ellers ynder at kredse sine film omkring. Det gælder ikke mindst den mildest talt tåbelige “The Happening”, som kommer i uafbrudt forlængelse af de også relativt pauvre “The Village” og “Lady in the Water”.
Ja, De hørte skam rigtigt kære læser. Det er simpelthen humlen af det hele. Og midt i al virakken står så den energiske underviser i naturfag Elliot Moore, som har kvaler med ægteskabet ved siden af karrieren. Sammen med kollegaen og matematiknørden Julian beslutter de to med respektive ægtefæller og barn at flygte ud af New Yorks storbyhelvede til den mere landlige idyl i Philadelphia. Mod forventning begrænser de katastrofelignende tilstande sig imidlertid ikke kun til storbyen, og snart fører paniske og kaotiske flugtscenarier til, at vejene må skilles for rejsefællerne. Elliot fortsætter på egen hånd med hustruen, den introverte Alma, og Julians eneste datter, Jess, som han lover at tage hånd om. Overalt er problemet det samme. Ingen kender forklaringen, og blot kan befolkningerne observere, at uvæsenet tager til i styrke, mens flere og flere dør simultant.
Det gavner derfor ikke, at “The Happening” er så gudsjammerligt dårligt sammenklippet, at en række eklatante fejl uundgåeligt fører misforståelser og fejltolkninger med sig på sin vej. Elementer, som først kan udredes ved at nærstudere de fraklippede scener, som indfinder sig i udgivelsens ekstramateriale og af uransaglige årsager ikke er medtaget i den endelige film. Derudover skæmmer de hult klingende replikudvekslinger karaktererne imellem fra start til slut. De er henholdsvis ufrivilligt komiske og blottet for enhver form for realisme. Har Shyamalan mon skelet til de klassiske “Far til fire”-film?
Noget videre farligt er der dog ikke ved “The Happening”, som det ville være ukorrekt at kalde andet end umådeligt harmløs. Ligeså går spændingen fløjten, når rådvilde menneskeflokke dør på stribe på et plan, så man mister interessen i at tælle og lysten til at heppe på de få overlevende. Nej, det eneste tilbageværende interessante element er det uforklarlige. Det uforklarlige i, hvordan Shyamalan får overbevist sine sponsorer om det fornuftige i at bidrage økonomisk til hans håbløse filmprojekter. Men alligevel lykkes det ham på forunderlig vis gang på gang.
Filmens billedside holder sig til det jævne og præsenteres i et anamorphic widescreen 1.85:1-format. Om end der ikke er nævneværdige digitale forstyrrelser, så præger de mange tilfælde af edge-enhancement og enkelte farveudtværinger helhedsindtrykket, og det irriterer i synsfeltet. Det matte look er til gengæld gennemgående stabilt i farvevalg og kontrast, mens uskarpheder en sjælden gang imellem også indfinder sig, men sjældent for alvor generer.
Auditivt udbasuneres filmen i det engelsksprogede Dolby Digital 5.1-lydspor, som er noget mere vellykket. Dialogen er klar og tydelig, uden overstyringer og drukner aldrig i den voluminøse genremusik, som skaber stemningen fra sidelinjen. Også atmosfæren er velfunderet, og der bidrages med flere distinkte effektlyde og også enkelte vellykkede lydpanoreringer.
Udgivelsens ekstramateriale holder sig på det jævne og består af føromtalte slettede scener, en hob skøre fraklip fra optagelserne og fem mindre featuretter, som går i biddet med manuskript, produktion, Shyamalans instruktion, specifikke scener og naturens kræfter. Alt sammen naturligvis fortalt igennem ‘bag om kameraet’-optagelser og interviews med de deltagende parter. Det ligner dog rutinepræget venstrehåndsarbejde.
Endnu en gang er M. Night Shyamalan, der slog sit navn fast med syvtommersøm med den stærke “Den sjette sans”, efterhånden blevet garant for latterliggjort totalteater. Det gælder ikke mindst seneste hændelse, “The Happening”, som lander allerbagerst blandt de mest ligegyldige b-film. Samlet set er det en udgivelse med mangler, hvor hverken visuelt udtryk eller ekstramateriale imponerer, og hvor lyden er eneste element til at trække i den rigtige retning.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet