Todd Solondz har trods vellykkede film ikke siden “Happiness” kunnet leve op til sine indiskutable evner. Det er der en bestemt grund til. Nærværende film er et kunstnerisk mesterværk ud i affotograferingen af den eksistentielle mekanismes bagside, som ikke mindst forårsages af modernitetens fokus på konkurrencemenneskets levedygtighed. Er du som menneske ikke i stand til at være med i forreste linje hver eneste gang, så er den mentale undergang en sikker sag. Den dialektik fremstilles eminent i netop “Happiness”, hvor Solondz igennem geniale, hudløst rå og selvudslettende scener med lige dele smerte og humor udstiller menneskesjælens behov for at slippe ud af ensomheden. Dette er en af sidste årtis absolut mest mindeværdige film. Køb den, se den, elsk den!
#1 sluppermand 16 år siden