“Happy-Go-Lucky” er ikke en stor jordrystende oplevelse, men som en lille historie, der konfronterer os med vores eget livssyn, er den en ganske uimodståelig og kløgtig film. Den viser med al tydelighed, at man ikke behøver lave en grum og barsk fortælling for at fortælle noget vigtigt. Som Poppy siger, kan man ikke gøre alle glade, men ingen tager skade af, at man prøver. Hvor ville tingene dog være anderledes, hvis vi alle levede efter den indstilling.
#1 mr gaijin 15 år siden
Jeg så den lige efter den kyniske østriger Ulrich Seidls hårde, kolde "Import/Export", og det fik den bare til at virke endnu varmere.
Leigh er en stor menneskekender. Han formår at tage stereotyper og give dem kød og blod. Vera Drake er også en type, vi alle kan genkende, men som Leigh giver mere dybde. Flere nuancer. Mere menneskeliged.
"Happy-go-lucky" er ikke en af de største film i år, men den er blandt de bedste. Når dvden kommer vil det blive en af dem, man kan hive ned fra hylden og bruge som et redskab til at tackle de hårde sider af livet. Ikke på samme måe som sukrede, eskapistiske feel good-films. Den er mere intelligent og realistisk end det.
Der er ikke nye, store sandheder i "Happy-go-lucky". Leigh og castet fortæller de gamle sandheder om optimisme og livsglædens kraft. Men de gør det så smukt og overbevisende, at den kan ændre ens humør og indstilling til omverdenen. Og endda via filmrealisme i stedet for filmmagi.
Se det er en stor bedrift af en lille film.
5/6