I det hele taget gav “Heart of a Dog” mig ikke den poetiske aha-oplevelse, det var meningen, at den ville. Det blev i langt højere grad en nå?-oplevelse. Det er meget muligt, at jeg missede hele pointen. Faktisk missede jeg sandsynligvis hele pointen. Måske er “Heart of a Dog” kun for de udvalgte, imens resten af os bare må kigge op i loftet og nøjes med at lade, som om vi tænker store tanker.
