Jeg tog ikke anstød af “Hil, Cæsar!”. Det er en lille film om en lille verden. Her er alt film. Det skjules ikke. Det hele er bare noget, de leger. Indtil instruktøren råber ”Cut!” og går over for at klage over den dialogsvage westernstjerne, der er bedre til at ride på hest end at være dybfølt dramaromantiker. Filmdirektøren må løse det. Ligesom Coen-brødrene altid gør det.
