Med “Himlens hjerte” får Simon Staho endnu engang understreget sit store talent og ikke mindst sin store forkærlighed for det svenske broderfolk. Inspirationen fra Ingmar Bergman er tydelig, og brugen af svenske skuespillere taler vist sit eget sprog. Men det er også fuldt forståeligt. Denne anmelder kan i hvert fald ikke komme på danske skuespillere, der ville kunne løfte opgaven med samme evner, række armene ud og rent faktisk kunne nå himlen. For det er lige præcis, hvad Staho her præsterer.
