“Human Flow” er båret af aktualitet, men det virker ikke, som om den mister relevans lige foreløbig. Det er den triste konstatering, den selv når frem til efter ca. fem minutter og derefter gentager og gentager og gentager. Det er ikke et gennemarbejdet feltstudie som Godfrey Reggios “Koyaanisqatsi” eller en æstetisk fejring af liv som Frickes “Samsara”. Det er 100 stærkt vinklede udgaver af den samme, velkendte historie. Og hvis vi kan blive ved med at se genudsendelser af delfiner, kan vi nok også tåle at høre den her et par gange mere.
