“Humpday” og indiefilm generelt er langt fra for alle. Men har du mod på at stifte bekendtskab med en underspillet og dvælende ægte film, som ligner alt andet end Hollywoods klinisk lækre look, så er “Humpday” et mere end kvalificeret sted at begynde. Det er de små detaljers film, hvor ord der bliver sagt eller ikke sagt tilsammen udgør en slags hverdagssymfoni, hvor jeg gætter på, at de fleste ville kunne spejle lidt af sig selv – og endda blive lidt klogere på det, de ser i spejlet.