Der er alt for lidt kant i “Hundredefodsrejsen” og dens konflikter løses alt for nemt. Det er efterhånden svært at se, at det er den samme instruktør, som lavede “Mit liv som hund”. Håndværket fornægter sig dog ikke. I kategorien ‘filmisk comfort food’ står den stadig et hoved over de fleste andre. Der er ingen sløve perioder, og man efterlades ikke i samme grad med en tom følelse bagefter, som det alt for ofte er tilfældet. Lækkersulten bliver man dog. Og hvis I vil have mig undskyldt, så skal jeg i gang med at lede efter opskrifter.
