Summa summarum: “Hvad med Kevin?” byder på stærke og troværdige skuespillerpræstationer, og billedsiden er slagkraftig og unik. Men bag filmens chokerende, men også forførende facade gemmer der sig en noget langtrukken historie, som svælger lidt for meget i ren og skær elendighed. Ramsay får for alvor udpenslet det forrådne forhold mellem Kevin og Eva, men man savner virkelig noget variation og adspredelse, og slutningen, som tydeligvis er udset til at chokere, er for forudsigelig. Hvis Ramsay havde tilføjet bare en snert af kærlighed til forholdet mellem mor og søn, havde man formentlig følt en større fortvivlelse til slut, og helhedsindtrykket var formentlig blevet stærkere.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 sluppermand 11 år siden

Jeg er enig i meget af anmeldelsen, men vil dog alligevel give filmen 5/6, på grund af det jerngreb jeg blev fastholdt i under hele filmen. "Hvad med Kevin?" er gennemsyret af en sanselighed, meget lig Von Trier's Antichrist. Jeg kan stadig ikke rigtig ryste filmen af mig. En meget ubehagelig, men også fantastisk oplevelse.
Never trust a cop in a raincoat
Gravatar

#2 PredatorX 11 år siden

Ligegyldig film for mit vedkommende... Det er sådan en film, hvor slutningen bare er så flad og ligegyldig at man tænker :"hvorfor har jeg brugt to timer af mit liv på det her"?

2/6
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#3 AstaSN 11 år siden

Super fed film! :-) Det der er interessant er ikke så meget, hvad det er Kevin har gjort, men mere hvorfor. Jeg synes at der er i medierne er lagt op til, at filmen er en gyser og handler om et næsten dæmonisk barn. Jeg er slet ikke enig! Det er så meget mere nuanceret. Jeg synes at filmen stiller spørgsmålstegn ved, om alle mødre er gode mødre og ubetinget elsker deres børn. Er Kevin virkelig så øretæveindbydende og ond, eller reagere han blot på sin mors paranoide forestillinger om, at han bevist vil hende noget ondt. Bærer Eva et større eller mindre ansvar, for hendes søn syge sind og er hun egentlig selv helt normal...?
5/6
Gravatar

#4 PredatorX 11 år siden

AstaSN (3) skrev:
Jeg synes at filmen stiller spørgsmålstegn ved, om alle mødre er gode mødre og ubetinget elsker deres børn.


Helt enig... Det må egentlig være en svær film at markedsføre.
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#5 Slettet Bruger [2507325570] 11 år siden

AstaSN (3) skrev:
Jeg synes at filmen stiller spørgsmålstegn ved, om alle mødre er gode mødre og ubetinget elsker deres børn.


Og det er et ganske glimrende spørgsmål at stille i den vestlige verden. Folk der får børn ophæves næsten til guddommelig status og børn er små prinser og prinsesser i deres forældres øjne, samtidig med, at man får indtryk af at en fødsel er nærmest en religiøs oplevelse og alle børn naturligvis er ønskebørn.

Folk glemmer ofte, at der er en stor verden, hvor det ikke er tilfældet og selv i den vestlige verden, er der jo masser af børn der tabes på gulvet af forskellige årsager og selvfølgelig er der forældre derude, der fortryder at de nogensinde har fået børn.

Man ofte får man indtrykket af, at man helst ikke vil pille vores verdensopfattelse og derfor diskuteres sådanne ting ikke.
Gravatar

#6 AstaSN 11 år siden

utyske (5) skrev:

Folk glemmer ofte, at der er en stor verden, hvor det ikke er tilfældet og selv i den vestlige verden, er der jo masser af børn der tabes på gulvet af forskellige årsager og selvfølgelig er der forældre derude, der fortryder at de nogensinde har fået børn.

Man ofte får man indtrykket af, at man helst ikke vil pille vores verdensopfattelse og derfor diskuteres sådanne ting ikke.


Lige præcis. At et barn lider af omsorgssvigt i en tidlig alder, kan få fatale konsekvenser. Kommer svigtet fra den primære omsorgsperson -oftest moderen- og inden barnets 2. leveår, kan det medfører personlighedsforstyrrelser, hvilket jeg mener er en meget vigtig problemstilling, for denne film.
Det er stadig tabu at snakke om, at man ikke elsker sit barn (Vil godt selv stå ved, at der gik nogle uger, før jeg blev smask forelsket i min datter), og hvis man så samtidig er kvinde i 30'erne, ligesom Eva (og mig selv), med karriere og faste rutiner er det en kæmpe omvæltning, at være så bundet at et lille væsen der bare kræver og kræver. En ny undersøgelse har også vist, at netop kvinder i den alder har større risiko for, at udvikle fødselsdepression.

Skriv ny kommentar: