Omkring vore to hovedpersoner cirkulerer et stærkt ensemble med bl.a. den evigt pålidelige J.K. Simmons samt “Iron Man”-instruktøren Jon Favreau, der er overraskende sjov som et rigtig dumt svin af en mandschauvinist. Den gamle Hulk-stjerne Lou Ferrigno dukker op i en lille rolle, men i stedet for at være et distraherende element formår filmen at integrere ham som en underholdende del af handlingen.

Hvis filmen ikke er en helt gnidningsfri oplevelse, skyldes det mest de konventioner, som den ikke formår at forløse helt tilfredsstillende, og vi trækkes gennem en håndfuld lige lovlig velkendte scener såsom kiksede “dates”, prøvningen af tøj og naturligvis de nødvendige kriser i sidste øjeblik med efterfølgende forløsning. “I Love You, Man” er dog ikke desto mindre et tilfredsstillende værk. Der er de obligatoriske scener, hvor man skal chokeres til at le, men det er først og fremmest dens skarpe observationer og naturlige uhøjtidelige komik, der får en til at trække på smilebåndet. “I Love You, Man” er det nok ikke ligefrem en film, man elsker, men hvis man har haft nogle lignende mennesketyper inde på livet, er det vist nærmest umuligt ikke at kunne lide den.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 Truntemus 15 år siden

Mig og min kæreste var inde og se den. Vi blev begge godt underholdt. Historien er jo lidt anderledes og der er masser af sjove replikker.
Gravatar

#2 lagoni 15 år siden

Jeg har ikke helt forstået fokus i filmen. Jeg synes de fleste anmeldelser snakker om at han skal på 'mande-dates' og at den handler om hvor svært det er at finde en ven, men i tv-reklamen virker den mest som en komedie om sex (der nævnes stort set ikke andet end oralsex i den reklame).
- Women remember, Steve. It's like they've got minds of their own.
Gravatar

#3 Benway 15 år siden

#2 Nu har jeg ikke set reklamen, men filmen er absolut er ikke en sex-komedie. Den handler om det helt platoniske venskab mellem hovedpersonerne. Der er et par sex-vitser, men de er bestemt ikke det dominerende element.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Gravatar

#4 Highland Park 15 år siden

#3: Er du nu også sikker på, at det er helt platonisk? ;)
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#5 Benway 15 år siden

#4 Ret sikker, men man kan selvfølgelig aldrig vide, hvad der dukker op af slettede scener på dvd'en. ;)
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."

Skriv ny kommentar: