Jeg skal ikke kunne sige, hvorvidt den optimistiske vision for fremtiden er realistisk eller ej, men det håber jeg, den er. “I morgen” indeholder nemlig masser af gode ideer, der i mindste fald fortjener at blive overvejet. Men man vil kun diskutere med de allerede overbeviste og ikke med de skeptiske. Det hele bliver en velmenende, men hul fejring af alle de store armbevægelser, der måske ville blive gennemført, hvis de alternativt tænkende havde magten. Og det er bare ikke nok, hvis man vil redde verden.
