Jeg kendte ikke meget til Hank Williams før, men “I saw the light” viser fint, hvorfor hans musik er en kæmpe del af amerikansk historie. Hvis man skal tale om, at den her film bidrager med noget som helst, må det netop være at indvie de uindviede. Fans har nok læst det hele i biografien som den er baseret på. Det store problem er, at stjernernes fald fra tinderne er blevet så indgroet en fortælling i vores kultur, at man har en sjov klub for rockmusikere, der er døde som 27-årig. Det er endnu en biopic, der på en gammel måde fortæller, det alle ved.