Mohammed er et sympatisk bekendtskab, men der er, som om Hany Abu-Assad har skelet for meget til Simon Cowells tryllebog med montager af den lille mand, der klarer alle forhindringer. Strakt ud til en lang fortælling bliver den ensidige karaktertegning af søde mennesker med et guddommeligt talent svær at holde ud. Talentshows låner af klassiske film-narrativer for at gøre deres deltagere interessante, og nu er de uinteressante film begyndt at låne af talentshows. “Idol”, jeg kan sgu ikke mærke dig.
