Selvfølgelig græd jeg flere gange under “If I Stay”. Det er svært andet, når violinerne stryger derudaf på emotionelt overdrive, og Moretz’ Mia ligger døende på en hospitalsseng med slanger koblet til kroppen, imens farfar våger over hende med en tåre på vej ned af kinden. Men det gør langt fra R.J. Cutlers spillefilmdebut til en god film. Det vidner bare om, at han er en dygtig manipulator, der forstår at befamle ens tårekanaler i en sådan grad, at det bagefter føles som et lille overgreb. Et overgreb, fordi jeg i bund og grund var ravende ligeglad med den banale gymnasieforelskelse og efterfølgende intrige med kæresten Adam. Og stadig er det. At filmen derudover vil have dig til at nikke med på, at det snarere er en ubeslutsom fyr end opfyldelsen af drømmen om Juilliard, der kan få en klog, ung kvinde til at vælge livet, ja, det irriterer mig grænseløst.
#1 Nicki52 9 år siden
#2 Barnebarn 9 år siden
Jeg var glimrende underholdt af både historien og skuespillet i denne film, på trods af, at det slet ikke er min normale genre.
I modsætning til mange af de andre teen-film, så synes jeg faktisk, at historien her havde mere at byde på, og selv om den også bygger på Mia's kærlighed til Adam, så stikker hele historien dybere end det, hvilket jeg fandt langt mere interessant end de generiske teen kærlighedsdrama'er, som vi ser så mange af.
Skuespillet var også rigtigt godt, specielt fra Chloë Grace Moretz i hovedrollen. Men selv forælderne, i deres noget mindre roller, spillede rigtigt godt og gav virkelig en god ramme for en af hovedpræmisserne i filmen, familien, som er en af baggrundene for Mia's valg, som hun skal tage.
Og som nævnt i anmeldelsen, så bliver det svært at holde tårene tilbage, og selv om jeg ikke græd, så blev de sidste par scener (specielt med Stacy Keach som farfar) noget hårde at komme igennem uden at få glatte øjne.
Jeg giver denne 4.5/6.