Jeg ved ikke helt, hvornår præcis det blev klart for mig, at jeg helt og aldeles havde tabt mit hjerte til “Illusionisten”. Var det da kaninen kiggede op af tryllekunstnerens hat på et ubelejligt tidspunkt? Det uimodståelige syn af en glad skotte, hvis fuldemandsnæse næsten er større end hovedet? De nostalgiske billeder fra det hedengangne England? Eller blot at se Tatis komiske figur så perfekt genskabt? Som en af Tatis egne film er beretningen sjov uden at være larmende, rørende uden at flyde over med sirup og på sin egen vis ganske radikal uden at være selvhøjtidelig. At trylleri i virkeligheden ikke findes er ganske vist et tema i filmen, men “Illusionisten” er ikke desto mindre selv den rene filmmagi.
#1 Riqon 13 år siden
#2 Highland Park 13 år siden
#3 Neranders 13 år siden
Større ros kan ikke gives, så det er helt klart en jeg skal se. Spørgsmålet er bare, om den går i Dubai.
"That's rough, buddy."
#4 Morpheus 13 år siden
På de par minutter det tog at læse anmeldelsen overtalte du mig til at det er den film jeg skal ind og se denne måned
Kan slet ikke vente nu!
#5 Antlion 13 år siden
#6 Benway 13 år siden