I en tid hvor der produceres så enorme mængder fast-food-film designet til at tilpasse sig alles ganer, er det inspirerende at se en instruktør gå så direkte efter sine visioner. Filmen vil da utvivlsomt også støde mange af de fans Lynch fik med “Mulholland Drive” fra sig igen. Ligesom der er nogle, der ikke bryder sig om abstrakt kunst, fordi “det ikke ligner noget”, er der også dem, der vil irriteres over det svært gennemskuelige plot. Filmen kræver, at man læner sig tilbage og lader sig forføre af billedorgiet, og selvom der er nok at reflektere over, er den i første omgang primært et følelsesmæssigt sansebombardement.

Med en spilletid på næsten tre timer er “Inland Empire” en omfattende film, men jeg tror længden er nødvendig, hvis filmen skal opnå den følelse af fortabelse, som den gør. “Inland Empire” er blandt Lynchs allerbedste film og et fuldvoksent mesterværk. Den fører tilskueren gennem de dybeste kældre af underbevidstheden, og det er en rejse, der er værd at foretage. Enten springer man på eller også gør man ikke, men hvis man lader den virke, er den en rejse udover det sædvanlige. Dette er en rendyrket Lynch-de-force.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 MTK 17 år siden

For fanden hvor jeg glæder mig.
Gravatar

#2 Bates 17 år siden

Uha uha! Jeg glæder mig dæleme også. Lynch is da bomb!
Gravatar

#3 blahblah 17 år siden

Det er en fantastisk ringe film. 0/6 fra mig. Lynch filmede bare alt muligt forskelligt uden nogen ide bag det, og klippede det sammen til en "film" til sidst.
Det er ren porno for folk der hader Hollywood og tror at film skal være noget der er uforståeligt og anderledes.
Gravatar

#4 Skeloboy 17 år siden

#3, Selvom jeg ikke forstår den helt igennem, så er der masser af mening i den. Og folk der hader Hollywood, tror heller ikke film skal være uforståelige og anderledes, men bare lidt mere end de ofte tomme Hollywood(jeg hader ikke Hollywood, der er masser af fede film derfra, men de hører ikke blandt de bedste)

Er for så vidt enig med anmeldelsen, dog synes jeg den er en anelse for lang. Gav den 4/6, men den kunne sagtens få mere, hvis jeg kunne finde noget mere rundt i filmen:).

De første 50 min af filmen er mere syret end Mulholland Drive, de sidste 2t og 10 min er fuldstændig fragmenteret. På overfladen, men hvis man tænker over scenerne, så er der sammenhæng i dem, dog synes jeg det kan være lidt svær at hodle styr på de forskellige historier.

Men Lynchs normale budskab i hans film, er helt klart også til stede her: the owls are not what they seem
Gravatar

#5 thomasegebaek 17 år siden

Glæder mig til at se den... men den går selvfølgeligt ikke i herning :( lorte bondeby
Gravatar

#6 filt 17 år siden

Glæder mig fuldstændig ubeskriveligt meget til at se den! Ventetiden har været ulidelig siden jeg så ham live d. 5. marts.

"It's about a woman --- and she's in trouble --- and it's a mystery..."
"Let the universe howl in despair, for I have returned..." - Lord Darkseid
Gravatar

#7 filmz-Angel Eyes 17 år siden

Jeg tror nu ikke man partout skal lede efter den større, forkromede mening eller sammenhæng i Inland Empire (ligesom det ofte er tilfældet med Lynchs film) - idéen er vel snarere at hver person må danne sig sin egen oplevelse (og ikke nødvendigvis en narrativ én af slagsen), og at hver persons oplevelse er lige gyldig (der er ikke rigtig/forkert).

I mine øjne er Indland Empire det tætteste man kommer abstrakt kunstfilm, med en sart illusion om en handling, der dog brydes igen og igen. Der er ikke, ligesom hos f.eks. Mulholland Drive eller Lost Highway, en overordnet sammenhængende historie, men i stedet en vild række abstraktioner og assosciationer, der tilsammen virkelig skaber et unikt værk.

Det er dog også et værk, hvor mystikken hurtigere mister sit greb om tilskueren, fordi de mange tråde ikke synes at samle sig eller ville samles.

Det er samtidig også en film, der om noget viser hvad FILMkunst i alle dens henseender og afskygninger kan være: Her benyttes alle elementer, der er med til at skabe FILM, i så overvældende og ekspressiv grad: fra lyd, lys, kulisser, over musik og skuespil, til farver, teksturer og instruktion - både billede OG lyd, som jeg sjældent er blevet så klar over før. Det eneste den kan siges at undsige sig, er narrativet.

I filmens særegenheder ligger både dens styrke og dens svaghed. Styrke, fordi den viser, at film kan være andet end historiefortælling, og svaghed, fordi associativ kunst er svær at gå til i tre timer med åbent sind (og nok vil skræmme mange folk væk).
Min dvd-samling: http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/Nikolai%20Schulz
Gravatar

#8 filmz-Bulldog 17 år siden

#3
Det er fair nok du ikke kan lide den, men lad dog os andre være. Det er jo vildt arrogant at gå ud fra at folk bare kan lide det fordi de skal være anderledes. Bare fordi du ikke får noget ud af filmen. Det er da altid bare bedre at nogen får noget ud af det? Eller det er du måske også i mod?

Jeg synes virkelig Lynch har skabt noget stort her. Det er første gang han har haft muligheden for at gå hele vejen med dette dybt personlige værk. Ingen har bestemt over ham, og det kan mærkes. En Lynch-oplevelse langt ud over det sædvanlige.

#7
Er det en svaghed at den kan skræmme nogen væk? Er det ikke sådan med alle film?

6/6
Gravatar

#9 blahblah 17 år siden

Mit problem er at hvis det ikke var Lynch der havde lavet den her film ville den ikke få en hundrede del af den opmærksomhed, eller gode kritik, som den får nu. Den ville sikkert ikke engang være blevet lavet.
Gravatar

#10 filmz-kikuchiyo 17 år siden

En film til sanserne, men ikke en film til hjernen. Det er jo umuligt at finde en idé der giver næring til yderligere debat i denne film. Sjovt nok handler debatten om Lynch sjældent om hans films ideer men oftest om hvorvidt Hollywood er noget forsimplet lort eller ej...

Jeg synes Mulholland Drive var et god film ligesom et maleri kan gøre et indtryk, men hvis man ikke forsår hvad der sker er det jo svært at tage noget med videre.

Skriv ny kommentar: