Det er en ren fornøjelse at se en film forsøge sig med visuel storladenhed og samtid henvise til italiensk films tidligere storhedstid. De overdådige selskaber sender tankerne mod fortidens storværker som “Leoparden”, mens det til tider næsten abstrakte billedsprog får én til at tænke på den italienske mesterinstruktør Michelangelo Antonioni – en henvisning, som tilstedeværelsen af den gamle Antonioni-skuespiller Gabriele Ferzetti også synes at underbygge.
Det er blændende fortælling, der udspiller sig her, og den er smukt suppleret af fantastiske billeder og kamerature så forbløffende, at de efterlader én stakåndet og fuld af undren over, hvordan pokker de kan lade sig gøre. Nogle vil måske irriteres af den begrænsede ydre handling, men på mange måder er den et frikvarter fra den indholdsløse bulder og brag, der så ofte plager filmverdenen. For enhver cinefil tilbeder af kunstfærdige udtryk er der imidlertid dømt klokkeklar filmerektion.
#1 Skeloboy 13 år siden
Lyder som en film, der lige skal ses i Cafe bio
#2 filmz-Myrepip 13 år siden
#3 rockysds 13 år siden
#4 Highland Park 13 år siden
#5 filmz-Myrepip 13 år siden
Ender ikke helt oppe i øverste skylag, men rigeligt til at erklære denne for en af årets bedre oplevelser og som bør genses på det store lærred.
5/6