Det er kun børnene, der kan se Pennywise. Måske er det også derfor, at jeg er så skuffet. Mit syv-årige jeg ville måske kunne se noget i den her nye klovn. Men det gør mit voksne jeg ikke. Måske det bliver bedre med den kommende “It 2”, hvor børnene vokser. Måske kan jeg da se noget i den nye Pennywise? Men lige nu savner jeg Tim Currys klovn.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 Arnoman 7 år siden

I er seriøst det eneste medie, som jeg har set, som ikke er på røven over filmen.
Gravatar

#2 Geekalot 7 år siden

#1 Filmz anmeldere er små Bogart´s :) Det de kan lide hader vi andre og omvendt (for det meste) :) Men selvom man ikke var enig med Bogart. Så, så man altid programmet :)
Gravatar

#3 Johnny42 7 år siden

Okay jeg genså lige IT miniserien for en uge siden, og jeg skal ærligt indrømme, at jeg nok husker den som mere skræmmende da jeg så den første gang, jeg var nok 11-12 år, dvs. den er ikke skræmmende, på nogen måder, overhovedet.

Til gengæld i den nye IT, den måde de bygger stemningen op, hvordan alle skuespillere leverer, hvordan kemien er mellem karaktererne, blæste mig fuldstændig omkuld. her er der virkelig tale om en klovn, der kender ens dybeste hemmeligheder, ens inderste frygt. Jeg kan specielt godt li, at der blev bygget noget mere på karakteren Stan, som var den mest underudviklede karakter i IT miniserien.
Gravatar

#4 Justin 7 år siden

For kedelig og for lang

Ja, den starter godt, men det er begrænset hvor mange gange man kan sidde og hoppe i stolen til sidst bliver man immun og sidder og keder sig

Havde forventet mere uhygge og mindre stole hopning

Gravatar

#5 Hr. Jensen 7 år siden

Puha, det var sateme med nogle blandede følelser, jeg forlod biografen i går. Muligvis var forventningerne alt for høje? Trailerne så interessante ud, og filmen fik jo generelt gode anmeldelser og høj rating på Imdb.

Først og fremmest: Den er bedre end den "originale" It, men det siger bare ikke meget. Den holder knap så godt i dag, og jeg vil nu stadig mene, at folk holder hånden over den pga. nostalgi. Udover en udmærket performance af Curry, der dog aldrig bliver rigtig skræmmende, er der vist ikke så meget at komme efter.

Selvom filmen er lang, føles den også noget...Rushed? For meget af for lidt. Som andre anmeldere også har været inde på, virker det som om, at der var endt meget på gulvet i klipperummet.

Pennywise:
Skarsgård gør det godt, men virkede hele figuren ikke noget...Underudviklet? Det er fint med mig, at han var ikke så meget med i filmen - jeg er selv tilhænger af "less is more" - men jeg ville ønske, han havde fået lidt mere, hmm, dialog?


Kunne de ikke have fundet en anden skuespiller til rollen som Bowers? Han lignede én på 10 år, og virkede ca. lige så ufarlig. Der var den "originale" Bowers noget mere overbevisende som bully.

Som #4 også er inde på: Det bliver simpelthen for trættende med de jumpscares, og til sidst bliver man, ja, immun. Filmen mangler nemlig noget mere uhygge, og stemningsopbygning. Og der ved jeg ikke, om det er scriptet eller instruktøren, eller begge, der fejler lidt. Man kunne ønske, at instruktøren havde trukket et skridt tilbage og tænkt: "Hvordan gør vi det her pisse uhyggeligt, uden at vise monstret?" Som salig Hitchcock sagde: "There is no terror in the bang, only in the anticipation of it."

Jeg småkedede mig den sidste tredjedel af filmen.

Summa summarum, undrede jeg lidt (meget) over Filmz' anmeldelse, med kun 3/6. Men jeg er enig i karakteren - men ikke i, at jeg savner det "gamle" It. Den nye er bare desværre ikke stærk nok.

Når det så er sagt, skal jeg bestemt ind og se anden del, trods alt :)
Gravatar

#6 Pistolprinsen 7 år siden

Jump-scares er IKKE uhyggelige - de spiller blot på et overraskelsesmoment, som ikke er så overraskende endda, da vi alle ved, at de kommer før eller siden...

...skal man lave en rigtigt ægte uhyggelig film, så skal man holde sig langt væk fra jump-scares, som bliver kedelige i længden (som andre osse er inde på), og lade handlingen, historien og skuespillet i sig selv stå for uhyggen - kan man ikke det, så skal man lade være.
Lidt trold er man vel altid :-)
Gravatar

#7 Hr. Jensen 7 år siden

#6 Nemlig. Det blev simpelthen for trættende i længden, og det "skuffede" mig lidt, at It skulle forfalde til det pjat med de jumpscares. Uhygge/stemning, tak. Jumpscares kan være et udmærket supplement, HVIS det bruges i nogle moderate doser. "Jaws" fx, har den perfekte kombination af uhygge/stemning, suppleret med to jumpscares - der er pænt effektive.
Gravatar

#8 Johnny42 7 år siden

Der er så cirka ingen jumpscares i filmen, så hvis i mener det, så skal der vist ikke ret meget til at skræmme jer.

Til gengæld er der fantastisk karakter-opbygning og godt skuespil.
Gravatar

#9 Hr. Jensen 7 år siden

Jeg/vi er skam ikke skræmte, tværtimod. Filmen mangler noget mere generel uhygge/stemning, som jeg finder uendelig meget mere uhyggelig (når fantasien skal i gang). Skuespillet var ok, ja, undtagen Bowers & Co. (synes jeg da).
Gravatar

#10 Justin 7 år siden

#8
Hvis "fantastisk karakter-opbygning og godt skuespil" er det bedste du kan sige om filmen, så har den fejlet

Skriv ny kommentar: