“Ixcanul” starter som en Springsteen-sang på kanten af en vulkan, men ender som skarp anklage om diskrimination og menneskehandel i Guatemala. De fattige bjergbønders dagligdag, kultur og tradition udfoldes roligt og uden fordømmelse, trods arrangerede ægteskaber og livstruende overtro. En tur på byens hospital kommer til at ligne en afstikker til helvede. Måske er verden bag vulkanen ikke spor bedre.