“James White” er en ubehagelig filmoplevelse. Men ligesom Hanekes “Amour” siger den noget om de former, kærligheden kan antage, når døden trænger sig på. Denne gang mellem mor og søn. Og den rejser et ubehageligt spørgsmål, der stadig sidder i kroppen på mig: Hvor meget er du værd, når det virkelig gælder?
