Som historien nærmer sig sit endelig, kastes vi ud i en fortælling om fædres svigt og de efterladtes sorg, men alligevel forbliver filmen en noget uvedkommende beretning, og vi kommer aldrig rigtig ind, hvor det for alvor gør ondt. Til gengæld formår filmen at skabe en morbid og overbevisende stemning, samt at levere overraskende mange øjeblikke af særdeles underholdende sort humor.
“Jar City” er forståeligt blevet et kæmpehit på Island, hvor noget nær en tredjedel af befolkningen eftersigende har set den. Herhjemme kommer den kun op i en enkelt kopi, så man skal sandsynligvis skynde sig, hvis man skal nå at se filmen, der ikke alene giver et blik ind i en kultur, vi ikke ser meget til på det store lærred, men som også er noget så ligetil, som en rigtig god solid kriminalfilm, der efter alt at dømme efterlader en noget bedre smag end Erlendurs fåreøje. Velbekomme.
