“Jud Süss – I ondskabens tjeneste” er et miskmask af gode intentioner, dårlig iscenesættelse og sine steder glimrende skuespil. Værst i hukommelsen står dog en ufrivilligt komisk scene, hvor den dameglade Ferdinand har lokket en villig beundrer med afsides for at give hende en ordentlig baghyler. Udenfor det åbne vindue tæppebombes den oplyste by, mens kvinden trygler Ferdinand om at recitere replikker fra den scene i “Jud Süss”, hvor han voldtager en uskyldsren arier. Bombastisk og så grinagtigt udført, at man må vende blikket bort, alt imens hun skriger sin ekstase ud over byens tage.
#1 jessup 14 år siden
#2 Bruce 14 år siden