“Kamæleonen” er i særdeleshed en film om politik, men den fokuserer allermest på sine karakterer og deres personlige prøvelser. Derfor er den en interessant pendant til klassikere som “Mr. Smith kommer til byen” og “Magtens sødme”, der også beskrev, hvordan en kynisk verden påvirker de nyligt indtrådte idealister.
”Du er min bedste ven” siger Stephen undervejs til en reporter fra The New York Times, der ikke er interesseret i andet end en god historie. Men sådan er politik. Her er ingen venner, kun brikker som man kan bruge for at komme videre i spillet. Man behøver derfor hverken være politisk engageret eller hårdfør demokrat for at nyde “Kamæleonen”, for det, der virkelig er spændende og interessant i Clooneys nyeste film, er spændingen mellem menneskerne og skildringen af den måde, vi gladelig tramper på andre, hvis det betyder, at vi ikke selv ikke mister, hvad vi har kært. “Kamæleonen” er tankevækkende og gennemført underholdning.
#21 The Insider 12 år siden