#40 -

Ganske sikkert, jeg ser en kunster der gør sådan noget som en opmærksomhedsluder, da det jo er nemt at få en reaktion ud af folk.. ganske som når en kunstner (muligvis den samme) pisser på en væg eller fylder lort på dåse.

I langt de fleste tilfælde går budskabet jo tabt, når man får en reaktion, hvilket vedkommende ganske sikkert er klar over og så er det, for mit vedkommende, ikke noget jeg kan tage seriøst.

#42 -

Ingen grund til at overfortolke - vi taler om ét specifikt eksempel, guldfisk i blender, ikke hele danmarks forhold til kunst.

Jeg vil dog mene, at det var ganske simpel logik at det ville skabe opmærksomhed og den opmærksomhed blev ikke brugt til at få budskabet ud - så ligemeget hvordan jeg vender og drejer det, har kunstneren fejlet, ved enten at få for stor opmærksomhed omkring noget få skulle se og forstå, eller ved at lade budskabet drukne i opmærksomheden.

Og jo, jeg mener bestemt at det er nemt at få en reaktion ud af folk, både i kunsten og udenfor kunsten. Du kan jo bare se hvor meget der er kommet ud af en film der har 26 år på bagen og stadig formår at provokere, bare fordi et par dyr bliver slået ihjel i den.

Snopes om snuff:

http://www.snopes2.com/horrors/madmen/snuff.htm

Jeg vil dog mene, at det var ganske simpel logik at det ville skabe opmærksomhed og den opmærksomhed blev ikke brugt til at få budskabet ud - så ligemeget hvordan jeg vender og drejer det, har kunstneren fejlet, ved enten at få for stor opmærksomhed omkring noget få skulle se og forstå, eller ved at lade budskabet drukne i opmærksomheden.

Det er klart, at et kunstværk som fiskene i blenderne var skabt til at tiltrække sig opmærksomhed - det er jo ligesom en del af konceptkunstens indbyggede præmisser, så jeg har svært ved at se, hvordan det kan være en dårlig ting?

Målet er naturligvis at få så mange til at se det som muligt og så håbe på, at bare nogle få vil stille spørgsmål og tænke over, hvad kunstneren egentligt vil/ hvorfor han vælger at gøre, som han gør, i stedet for blindt at følge formiddagsbladenes forargelse og afskrive kunstneren som idiot.

I mine øjne er det så fuldstændigt ligegyldigt, om man når én eller hundrede. Det er alligevel utopisk at tro, at man gennem de klassiske kunstarter vil være i stand til at sætte nogen som helst form for dagsorden alligevel. Det er deres penetration i den almindelige befolkning simpelthen for lille til. Men det er naturligvis ikke ensbetydende med, at man skal holde op med at lave politisk kunst.

I øvrigt så var der jo en udmærket debat om blenderne i flere af landets aviser. Det var primært E.B., B.T. tv-avisen, nyhederne og vistnok JP, der repræsenterede den sensationalistiske linje.

Og jo, jeg mener bestemt at det er nemt at få en reaktion ud af folk, både i kunsten og udenfor kunsten. Du kan jo bare se hvor meget der er kommet ud af en film der har 26 år på bagen og stadig formår at provokere, bare fordi et par dyr bliver slået ihjel i den.

Det er jeg ikke enig i. Jeg mener klart, at vores grænser hele tiden skubbes, og derved udtømmes muligheden for provokationer også langsomt. Hvis det virkeligt var nemt, så ville langt flere kunstnere arbejde ud fra den vinkel. Men sandheden er jo, at det kun er meget få der gør det, fordi provokation alene for provokationens skyld er værdiløs, og det bliver sværere at skubbe til folks grænser ud fra et koncept. Det kan naturligvis lade sig gøre. Men det sker forholdsvis sjældent. Indenfor de sidste fem år har vi kun set to virkelige eksempler på det: Guldfiskene i blenderne og det bassin med billeder af selvmordsterrorister, som fik den israelske ambassadør i Sverige til at gå amok. Og i filmindustrien er der stort set ikke andre end Lars von Trier, der formår at skabe en lignende effekt, selv om provokationen i hans tilfælde næppe længere er et mål i sig selv.

#47 -

Jeg tror vi kan koge det ned til at være enige om at være uenige.