Leonard Cohen synger i “Democracy is Coming to the U.S.A”, at ”I’m sentimental, if you know what I mean. I love the country but I can’t stand the scene.” Og dette er på mange måder den følelse, man sidder med efter at have overværet Moores nye film. USA og den vestlige verden bygger på nogle demokratiske værdier, som vi kan være stolte af, men når grådigheden, forråelsen og korruptionen får overtaget på den globale scene, så er det på tide at ændre i stykket. “Kapitalismen – En kærlighedshistorie” er som et bizart kærlighedsdrama, hvor man følger et kærestepar i et forhold så dysfunktionelt og ulykkeligt, at verden omkring dem langsomt går til grunde. Og det mest skræmmende er, at man ikke kan lade være med at grine mens det står på.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 loki 14 år siden

Jeg har det temmeligt svært med Michael Moore. På den ene side så kommer han med mange gode og kritiske observationer, men samtidig bliver de virkelige, fundementale problemer ignoreret. I bedste fald er han ærlig, men naiv, og i værste fald er det bevidst opinionsdannelse på udvalgte emner.

Ville meget hellere se Michael Rupperts Collapse får samme omtale.
www.peakoil.dk
Gravatar

#2 Lord Beef Jerky 14 år siden

#1 Jeg har det på samme måde, på nær at jeg ikke har det svært med ham. Hvis man er bevidst omkring det når man ser hans film, så har han brygget nogle af de mest underholdende dokumentarfilm sammen i filmhistorien - måske ikke de bedste, men de er sateme lette at se.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#3 wimmie 14 år siden

#2
Enig.

Bortset fra at jeg mener at Bowling for Columbine er en af de bedste :)
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#4 Lord Beef Jerky 14 år siden

#3 Den er også pissegod, men ligefrem en af de bedste? Det synes jeg helt sikkert lige efter jeg havde set den første gang, men som alderen banker på, synes jeg godt man kan kræve mere af en dokumentarfilm. I Bowling For Columbines tilfælde (og alle Michael Moores film), ville det have pyntet lidt at være lidt mere objektiv eller bare gå en smule mere i dybden.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#5 moulder666 14 år siden

Jeg kommer aldrig til at blive en fan af Michael Moore. Underholdende, jah. Karismatisk, egentlig, joh. Mit problem er bare, at manden er fuldstændigt parat til at fordreje og ignorere fakta, så længe det passer med den pointe han gerne vil frem til.
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#6 Patriarch 14 år siden

Ja han tog i hvert fald helt fejl omkring Bush og krigen i Irak, om sundshedsystemet i USA og selvfølgelig den Amerikanske våbenlovgivning ;D

Nej, jeg ved godt hvad du mener.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#7 jessup 14 år siden

Jeg ville ønske er folk ville være lidt mere bevidste om afsenderen i andre dokumentar film - men selvfølgeligt er det Moore der har opfundet subjektiviteten i alle andre dokumentar film er alt med - alt!
This is just until June
Gravatar

#8 Kviesgaard 14 år siden

Mit problem med Michael Moore er ikke så meget manden selv. Det er mere det at man kalder hans film for dokumentarfilm, hvilket jeg har meget svært ved at sluge.

I min optik er en dokumentarfilm en film, der skildre begge sider af en sag, uden at tage nogens parti. Ud fra det jeg så ser i pågældende dokumentar, danner jeg så min egen mening om tingene.

Måske passer min beskrivelse ikke helt med virkeligheden, men det udgangspunktet i min opfattelse af begrebet dokumentar.

Michael Moores film er efter min opfattelse mere propaganda, end det er dokumentar. Han har fra starten af en klar holdning til emnet, og undervejs i filmene finder han så de argumenter, som understøtter hans holdning (ok det er måske en meget forsimplet udlægning af hans film, men det er det indtryk jeg sidder tilbage med, efter at have set hans film).

Efter min mening skal man ikke sætte en etikette, som betegner noget objektivt, på en vare hvor indholdet er subjektivt.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#9 Patriarch 14 år siden

Måske passer min beskrivelse ikke helt med virkeligheden, men det udgangspunktet i min opfattelse af begrebet dokumentar.


Efter min mening skal man ikke sætte en etikette, som betegner noget objektivt, på en vare hvor indholdet er subjektivt.


Det er en (almindelig) misforståelse at dokumentarfilm skal være objektive. Det har aldrig været et genrekrav.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#10 danschier.dk 14 år siden

#7 Der har jeg den modsatte holdning. Jeg mener ikke at man kan lave en objektiv dokumentarfilm, kan i hvertfald ikke huske at jeg har set en.

Instruktøren er jo netop i kraft af at han vælger at beskrive en sag, nød til at gøre op med sig selv hvilke forhold og standpunkt han har til den sag han vil dokumenter.

Der er forskel på i hvilken grad man vælger udstille sig selv i processen. Moore er en person der har brandet sig selv i forhold til det emne han tager op. Andre instruktøre vælger omvendt ikke selv at medvirke, men det betyder jo ikke at de ikke har taget stilling til den sag de vil dokumenter. Et eksempel på dette er Gary Hustwits fremragende dokumenta: Helvetica. Han beskriver skriften helveticas historie og indflydelse og vælger at interviewe grafiker som både er for og i mod. Han prøver at lade hver med at konkluder om det er en god eller dårlig skrift, men alligevel skinner hans fasination for skriften igennem gennem filmen, netop fordi han ikke graver dyber ind i de negative udtagelser.

Jeg elsker personligt Moores fremgangsmåde også selv om jeg ikke altid er enig med ham.

Skriv ny kommentar: