Jeg kommer til at huske Kaspar Rostrup for sin kunst – og ikke for filmen om ham. Dertil er den for traditionel, hvilket står i kontrast til det eksperimenterende totalteater, der fyldte store dele af hans professionelle liv. Den her dans med Kaspar Rostrup burde have lært lidt af Regitze. Dans! Dans på bordet – det er et liv, der er en erindring værd.
