Kaspar Rostrup

InstruktionChristine Tholstrup Hermansen

MedvirkendeKaspar Rostrup

Længde85 min

GenreDokumentar

I biografen19/06/2017


Anmeldelse

Kaspar Rostrup

3 6
Dansen med Kaspar Rostrup

Hvad er erindring? I Kaspar Rostrups tilfælde er det en pæn og ordentlig karrierefortælling. Det er Rostrups svar på spørgsmålet, som han i stift faste indstillinger giver sig god tid til at besvare. Foran bogreolen, på en bænk – kun afløst af dækbilleder af skrivende blyant og fotografier fra arkivet. Filmen om Kaspar Rostrup er lige så traditionel som de svar, han giver.

På den måde er den her dokumentar ikke meget anderledes end Rostrups svendestykke; Bodil-vinderen “Dansen med Regitze”, der kronologisk fortalte scener fra et ægteskab imellem Karl Åge og Regitze. Det begynder med bedsteforældrene – forældrene og så barndommen, der blev præget af sygdom og kostskole. Men det skal vi ikke tale om. Rostrup har kun ét billede fra de otte år på skolen – resten af billederne er skjult i det indre.

På den måde giver det god mening, at Kaspar Rostrup parallelt med den her film om ham også er ved at nedfælde sine erindringer. De egner sig sandsynligvis bedst til skrift, fordi der er så få billeder at se. Derfor må vi nøjes med teater- og filmmandens ord siddende ved et bord. Ikke som i “Dansen med Regitze”, hvor Karl Åge kunne tænke tilbage i flashbacks, som vi kunne se. Her er der kun kedelige stills, som da sikkert nok er flotte i en erindringsbog.

Den her erindring er bedst, når Rostrup en sjælden gang åbner op for privatlivet imellem de mange anekdoter om et liv inden for kunsten – teater og film. Over møder med Poul Reumert og Asta Nielsen – Spielberg og Kurosawa. For der er et øjeblik af meta-magi, da han fortæller, at han mødte sin første kone med ordene: ’Vil du træde en vals med mig?' Præcis sådan dansede Karl Åge første aften en dans med Regitze, som varede ved et helt liv til deres dages ende i kolonihaven.

Så lykkeligt endte det ikke i første forsøg for Kaspar, der i stedet fandt lykken med Lene. Men det hører vi ikke så meget om. Der bliver ikke stillet spørgsmål – han får lov at fortælle endnu en anekdote om dengang, han spillede Romeo til teaterprøven, som blev ødelagt af tykke Erik Paaske som Julie. Hvorfor er du Romeo? Ja, det blev Rostrup også i tvivl om, da han så den store mand på balkonen.

Jeg kommer til at huske Kaspar Rostrup for sin kunst – og ikke for filmen om ham. Dertil er den for traditionel, hvilket står i kontrast til det eksperimenterende totalteater, der fyldte store dele af hans professionelle liv. Den her dans med Kaspar Rostrup burde have lært lidt af Regitze. Dans! Dans på bordet – det er et liv, der er en erindring værd.


Trailer

Der er endnu ingen trailers til denne film

Kort om filmen

En film om “Dansen med Regitze”-instruktør Kaspar Rostrup, om hans arbejde, tanker, følelser, familie og venner.