Som beretningen udvikler sig, bliver den dog tiltagende svær at sluge, og i det tredje akt kastes der så mange udbrændte filmkonventioner og åbenlyst følelsesmanipulerende scener ned over én, at det bliver meget svært at tage hele herligheden alvorligt. Det er der måske også en slags lektie i. Det er ikke nok blot at have en historie, der har grobund i virkeligheden, man må også afbilde den på en måde, som ikke ringer falsk.
