Fremragende i den altdominerende hovedrolle er også Casey Affleck, der lader ordene falder ud som knirken fra et hjul, der trænger til at bliver smurt. Winterbottom har dog omgivet ham med en samling formidable karakterskuespillere samt et par sexede kvinder i form af Kate Hudson og Jessica Alba.

Ved første kig virker slutningen lidt uforløst, men ved andet syn blev det klart for mig, at det ikke kan være anderledes. Lou er et helt igennem ødelagt individ, og i den ondsindede verden, som Winterbottom maler, gives der ingen frelse til den slags væsner. Med hans egne ord er det eneste, han kan gøre, at stå stille og gå itu. Det er ikke et rart syn at bevidne, og “The Killer Inside Me” er ej heller en rar film at overvære. Men konsekvent, rystende og opslugende som få, det er den bestemt.

Se også: Filmz TV: “The Killer Inside Me”-interview.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#41 Lord Beef Jerky 13 år siden

Jeg synes så ikke den eksplicite vold på nogen måde definerer vores hovedperson. Den fjerner naturligvis enhver form for sympati vi har for ham (hvis vi skulle have noget), og fungerer i mine øjne udelukkende som middel til provokation. Personligt finder jeg ikke volden specielt grum. Her foretrækker jeg til enhver tid de teknikker som f.eks. Haneke bruger i sine film, hvor volden virker langt mere voldsom, når det hele overlades til fantasien. Ved at vise volden så tæt på som f.eks. en film som denne, føler jeg sjældent dissideret ubehag, men studerer i langt højere grad troværdigheden bag filmteknikkerne, eller lader mig blive revet med af underholdningen i nogle tilfælde hvor det blot ender som komisk og utroværdigt. Jeg kan simpelthen ikke finde den dybde i ser i denne film. Hovedpersonen er ganske en-dimensionel, historien er klichefyldt og jeg har meget svært ved at se filmens pointe som andet end banal... og slutningen med sit fjollede plot twist fik mig altså til at grine. Selvom jeg da havde forudset at noget lignende ville ske, virkede det stadig komisk, utroværdigt og ja, direkte latterligt for mig.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#42 Tommy Kristensen 13 år siden

Jeg synes så ikke den eksplicite vold på nogen måde definerer vores hovedperson. Den fjerner naturligvis enhver form for sympati vi har for ham (hvis vi skulle have noget), og fungerer i mine øjne udelukkende som middel til provokation.

Det ser jeg som lidt modstridende, altså først at skrive, at det ikke på nogen måde definerer ham. Hvorefter du så skriver, at man selvfølgelig fjerner enhver form for sympati for ham. Det er da et ret beskrivende træk for en person :)

Jeg har det helt omvendt med netop denne rolle. At volden er eksplicit, afstumpet, kynisk, og Lou er så beregnende omkring det, fortæller da en hel del om ham. Man ville bestemt ikke se på ham med samme øjne, havde man ikke set de scener, eller havde de bestået af kindheste og sheriff-stjerner. Så irrelevant er det ikke.
Gravatar

#43 Muldgraver 13 år siden

#41

Fair nok :) For mig at se er Lou ikke helt endimensionel, men hans små luner kommer mest til udtryk ikke så meget i det han siger (måske lige med undtagelse af hans sidste ord til ham advokatfyren), men f.eks. i hans hjem. Hvad med størrelsen på huset, klaveret, Bibelen (og dens indhold, ikke kun billederne), de mange bøger han har stående (hvorfor hører man ham heller ikke fortælle mere om den side af sig?). Ikke voldsomt flerdimensionel, men alligevel lidt krydderi på den fornemmelse af veltilpas resignation han har befundet sig i, før kvindernes indtog, hvorefter hans seksuelle tilbøjeligheder vokser i en ikke så lidt besynderlig retning, i forhold til det rolige væsen og floskuløse (konstaterer kollegaen jo også) han ellers giver sig af med. Derudover har jeg ikke mere at tilføje til debatten, men bliver lidt interesseret i om filmen og dens sløvhed ville holde lige så meget for mig ved et gensyn.

Jeg kan i øvrigt også godt lide, meget, de par film jeg har set af Hanneke, som også satte væsentligt flere spændende tanker i gang hos mig.
"Mørk ånde i det grønne krat." G. Trakl
Gravatar

#44 Lord Beef Jerky 13 år siden

#42 Well, modstridende synes jeg er lidt groft sagt. At den måde en film skildrer vold på, skulle fjerne den resterende sympati vi muligvis har for en person (personligt havde jeg ingen), er vel ikke et modstridende argument for, at selvsamme voldsbeskrivelse skulle definere den person. Hvis volden definerer personen, er den vel altafgørende for vores forståelse af denne. Havde kameraet panoreret væk, havde jeg forstået personen på præcis samme måde, som jeg gør nu.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#45 Tommy Kristensen 13 år siden

#44: Det er jeg så overhovedet ikke enig. Der er jo også et hav af undersøgelser der viser, at vi reagerer langt stærkere på billeder - end tekst, ord, beskrivelser mm. Jeg vil garantere dig, at der er en væsentlig målbar forskel/reaktion på en lydoptagelse af et voldeligt overfald - og så selvsamme optagelse tilsat billederne...
Gravatar

#46 filmz-jonasgr 13 år siden

#45 Det kommer helt an på hvorledes en instruktør er i stand til at filme scenen. Jeg synes ofte at det virker meget stærkere hvis volden bliver insinueret, enten via lyd eller beskrivelser. I disse tilfælde skal seeren selv danne sig et billede af scenen, noget som for mig virker stærkere. En instruktør som Haneke har for mig lavet nogle af de mest modbydelige voldsscener, uden decideret at vise dem.

Men der er naturligvis også forskel på om man bliver påvirker psykologisk eller fysiologisk.
"I was afraid, I'd eat your brains
'Cause I'm evil"
Gravatar

#47 Lord Beef Jerky 13 år siden

#46 Agreed!
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#48 Tommy Kristensen 13 år siden

#46: Jeg siger ikke at det kan virke - men science siger nu ofte noget andet :)
Gravatar

#49 Doom 2: Hell on Earth 13 år siden

Ved første kig virker slutningen lidt uforløst, men ved andet syn blev det klart for mig, at det ikke kan være anderledes og uanset hvor mange gange jeg så den ville den vedblive at være det.

***½ / ******
Doctor Last Warning
Gravatar

#50 misuma 13 år siden

Mine mange års hang til gysere og ligende må ha' gjort mig følelsesmæssigt afstumpet. Jeg fandt slet ikke denne her film så slem igen. Filmen er for stilistisk til at ramme hårdt imo.

Film som Mysterious Skin, Kids og Bully ramte mig hårdere i maven.
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?

Skriv ny kommentar: