Fremragende i den altdominerende hovedrolle er også Casey Affleck, der lader ordene falder ud som knirken fra et hjul, der trænger til at bliver smurt. Winterbottom har dog omgivet ham med en samling formidable karakterskuespillere samt et par sexede kvinder i form af Kate Hudson og Jessica Alba.
Ved første kig virker slutningen lidt uforløst, men ved andet syn blev det klart for mig, at det ikke kan være anderledes. Lou er et helt igennem ødelagt individ, og i den ondsindede verden, som Winterbottom maler, gives der ingen frelse til den slags væsner. Med hans egne ord er det eneste, han kan gøre, at stå stille og gå itu. Det er ikke et rart syn at bevidne, og “The Killer Inside Me” er ej heller en rar film at overvære. Men konsekvent, rystende og opslugende som få, det er den bestemt.
Se også: Filmz TV: “The Killer Inside Me”-interview.
#41 Lord Beef Jerky 14 år siden
#42 Tommy Kristensen 14 år siden
Det ser jeg som lidt modstridende, altså først at skrive, at det ikke på nogen måde definerer ham. Hvorefter du så skriver, at man selvfølgelig fjerner enhver form for sympati for ham. Det er da et ret beskrivende træk for en person :)
Jeg har det helt omvendt med netop denne rolle. At volden er eksplicit, afstumpet, kynisk, og Lou er så beregnende omkring det, fortæller da en hel del om ham. Man ville bestemt ikke se på ham med samme øjne, havde man ikke set de scener, eller havde de bestået af kindheste og sheriff-stjerner. Så irrelevant er det ikke.
#43 Muldgraver 14 år siden
Fair nok :) For mig at se er Lou ikke helt endimensionel, men hans små luner kommer mest til udtryk ikke så meget i det han siger (måske lige med undtagelse af hans sidste ord til ham advokatfyren), men f.eks. i hans hjem. Hvad med størrelsen på huset, klaveret, Bibelen (og dens indhold, ikke kun billederne), de mange bøger han har stående (hvorfor hører man ham heller ikke fortælle mere om den side af sig?). Ikke voldsomt flerdimensionel, men alligevel lidt krydderi på den fornemmelse af veltilpas resignation han har befundet sig i, før kvindernes indtog, hvorefter hans seksuelle tilbøjeligheder vokser i en ikke så lidt besynderlig retning, i forhold til det rolige væsen og floskuløse (konstaterer kollegaen jo også) han ellers giver sig af med. Derudover har jeg ikke mere at tilføje til debatten, men bliver lidt interesseret i om filmen og dens sløvhed ville holde lige så meget for mig ved et gensyn.
Jeg kan i øvrigt også godt lide, meget, de par film jeg har set af Hanneke, som også satte væsentligt flere spændende tanker i gang hos mig.
#44 Lord Beef Jerky 14 år siden
#45 Tommy Kristensen 14 år siden
#46 filmz-jonasgr 14 år siden
Men der er naturligvis også forskel på om man bliver påvirker psykologisk eller fysiologisk.
'Cause I'm evil"
#47 Lord Beef Jerky 14 år siden
#48 Tommy Kristensen 14 år siden
#49 Doom 2: Hell on Earth 14 år siden
men ved andet syn blev det klart for mig, at det ikke kan være anderledesog uanset hvor mange gange jeg så den ville den vedblive at være det.***½ / ******
#50 misuma 14 år siden
Film som Mysterious Skin, Kids og Bully ramte mig hårdere i maven.