Fremragende i den altdominerende hovedrolle er også Casey Affleck, der lader ordene falder ud som knirken fra et hjul, der trænger til at bliver smurt. Winterbottom har dog omgivet ham med en samling formidable karakterskuespillere samt et par sexede kvinder i form af Kate Hudson og Jessica Alba.
Ved første kig virker slutningen lidt uforløst, men ved andet syn blev det klart for mig, at det ikke kan være anderledes. Lou er et helt igennem ødelagt individ, og i den ondsindede verden, som Winterbottom maler, gives der ingen frelse til den slags væsner. Med hans egne ord er det eneste, han kan gøre, at stå stille og gå itu. Det er ikke et rart syn at bevidne, og “The Killer Inside Me” er ej heller en rar film at overvære. Men konsekvent, rystende og opslugende som få, det er den bestemt.
Se også: Filmz TV: “The Killer Inside Me”-interview.
#31 Skeloboy 13 år siden
#27 - kan du så ikke komme med nogle anbefalinger?
#32 Lord Beef Jerky 13 år siden
Mht. Berlin... kan kun lige komme i tanke om Mammut. Den synes jeg selv er ok, men den var også den eneste der blev buh'et ud det år. Eftersom der er tale om ca. 1000 mennesker i en biograf, giver de aldrig en decideret begrundelse... det er nok fordi de synes at filmen er elendig... mht. denne er jeg ganske enig. Til Berlinalen forventer journalisterne og anmelderne film med langt mere substans end f.eks. denne, og jeg tror dens simplicitet pissede dem af. Tilgengæld har de intet imod prætentiøse makværker som f.eks. Rage og The Dust Of Time. Lidt skøre er de.
#33 filmz-Bruce 13 år siden
Personlig er jeg tvetydig omkring vold i film, fordi jeg synes jeg har set flere eksempler på eksplicit og udpenslet vold, som de givne film ikke havde behøvet. Volden var ikke betydningsfuld for forståelsen eller pointerne.
På den anden side er jeg også de senere år kommet til:
"Hvem er jeg, at jeg skal sætte spørgsmålstegn ved instruktørens vision? Måske har jeg slet ikke forstået den!".
Det betyder så ikke, at jeg mener, at andelen af charlataner indenfor det at lave film er en minoritet og at netop denne gruppe som oftest ikke aner, hvorledes de skal bruge eksplicit vold som andet end meningsløs underholdning, hvis eneste inspirationskilde er til den 1/100 promille af mindrebemidlede tilskuere, som synes det var så overordentlig fedt, at de dernæst iscenesætter et massemord på den nærmeste skole eller noget andet sjovt.
Gaspar Noe, Kim Ki-Duk, Von Trier og Winterbottom og så sandelig også Mel Gibson, har udført deres spektakler på det hvide lærred af eksplicit vold. Nogle af disse vil jeg ikke se. også selvom det måske er gode film. Men jeg har set klippet til Irreversible og jeg har hørt om klippet i Winterbottoms nye film og nej.
Trods det, at mit forhold til det svage køn, mest af alt ligner David Attenboroughs forhold som voyeur til søelefanter, fravælger jeg frivilligt at se film, hvor vold af så eksplicit karakter mod kvinder. vises. Det er i min verden så afstumpet og så groteskt udpenslet, at det overskrider min grænse for at give kunstnerisk mening.
Jeg vil påstå, at pointen ER sevet ind længe inden volder stopper og når man årevis EFTER filmen(e), stadig fremtrækker sekvenserne som det første der skal snakkes om, fremfor indholdet, så har man overspillet sin hånd. Nogle vil mene, at der altid vil være sekvenser, som står frem i alle film, men når samtalen falder på f.eks. Irreversible, så har jeg sjældent hørt så meget diskussion om filmens emne, men mere om "scenen".
Men derfra og til at være imod kunsternes udtryksform, aldrig i livet. Det står mig ganske klart, at alle ytringer skal være tilladt. Dernæst kan man kvalificere dem, kritisere dem og hvis det står meget slemt til og de overskrider lovens ord, straffe iht. disse.
Den samme eksplicitte vold finder sted i Passion of the Christ og DER giver volden for mig mening, at jeg skal stå disse lange minutter igennem for at følge én mands lidelser. Det gør det måske ikke for andre. Og sådan er vi så forskellige.
Jeg er ærgerlig over, at jeg ikke kommer til at se Winterbottoms film, men jeg bryder mig ikke om den slags sekvenser omkring kvindevold og såvidt jeg kan forstå konteksten, er jeg ikke sikker på, det er nødvendigt. Men jeg har ikke set den ... og kan således ikke udtale mig på et grundlag, hvor min argumentation har vægt.
#34 RasmusFL 13 år siden
#35 filmz-jonasgr 13 år siden
Men som sagt er der også film jeg ikke ser pga. volden blandt andet Antichrist. Det er ikke fordi jeg er forarget eller fordi jeg ikke tror at filmen ikke er god, nogle voldsscener (har jeg fundet ud af) påvirker mit sind i en dårlig retning og det vil jeg ikke byde mig selv.
'Cause I'm evil"
#36 RasmusFL 13 år siden
Eller voldtægtsscenen i 'Mysterious Skin', der muligvis er den mest rystende scene, jeg nogensinde har overværet på film.
#37 Skeloboy 13 år siden
Volden i The Killer Inside Me har helt sikkert sin berettigelse, men den er ikke nødvendig. Den er dog heller ikke ligegyldig.
#38 Lord Beef Jerky 13 år siden
#39 Tommy Kristensen 13 år siden
Jeg finder den ekstrem voldsom, langt mere voldsom end det man ser i så mange andre film inkl. slasher og horror-genren - hvor der ofte kommer til at virke "karikeret", eller at der er så megen vold, at man nærmest overser den...
Jeg forstår heller ikke al den fokus der er på volden - men for mig var volden nødvendig, og ikke mindst væsentlig for at skabe Lou. Jeg synes det er nogle grove scener - og bliver kun mere skræmmende af, at det hele er lidt underspillet. Så det bliver mere afstumpet og brutalt, og så piller det jo også ved noget der sidder i de fleste - at man ikke slår på piger... .
#40 Muldgraver 13 år siden
Ok, så forstår jeg lidt bedre din begrundelse, og kan da ud fra det perspektiv godt forstå du synes filmen er kedelig. Og hvis jeg opfattede filmen som bare skulle værende underholdning eller en tilfældig provokation, ville den nok heller ikke sige mig mere end et provokeret glimt i øjet.
:D Ja, det er nok fordi de synes den var elendig. Men ok, jeg tænkte der måske kunne være en tilkendegivet begrundelse.
#38
Grunden til volden fylder så meget i samtalerne bagefter, er vel fordi vi er vant til at ville have lov til at betragte vold som harmløs underholdning, ikke som mishandling eller tortur? Og hvis vi alligevel skal forholde os til vold som vold, vil vi gerne kunne intellektualisere over den, hvor den bliver sat ind i en abstrakt konstruktion, og på den måde bliver overkommelig. I denne film er volden ubegrundet, motivet ikke tilstrækkeligt forklaret, og på den måde bliver de fleste publikummer (mig selv inklusive) nødt til at forholde sig meget direkte til brutaliteten og kynismen. Vel, jeg kunne måske også bare have sagt jeg er enig med Tommy Kristensen i #39.