Ser man på Matthew Vaughns cv, er det tydeligt, at han er en dygtig håndværker med en udpræget sans for tegneseriens potentiale som filmunderholdning. “Kingsman: The Secret Service” samler nærmest op på hans karriere hidtil. En masse James Bond blandet med Ken Loach og Guy Ritchie og drysset med noget X-Mens’sk science fiction. Det rod fortjener han stor ros for at kunne holde nogenlunde på sporet. “Kingsman” er for alle dem, der drømmer om at lege spion på Casino Royale, men som også har en fornemmelse af, at kom Le Chiffre forbi pubben, ville han blive revet rundt i Meyer.