Kingsman: The Secret Service
Udgivet 25. feb 2015 | Af: Anders Brendstrup | Set i biografen
I nogle Bond-film antydes det, at 007’s slebne manerer og dyre vaner bare gemmer på en forældreløs lille dreng, som bærer sit håndsyede jakkesæt med en indædt arbejderklassisk foragt for lords og ladies. Foruden at forklare et lettere afstumpet følelsesliv og et tungt alkoholforbrug kan en sådan baggrund kaste en line til en mere almindelig verden. En verden, hvor kun tilfældigheder gør, at James Bond kører rundt i en Aston Martin i Norditalien i stedet for at køre sin gamle mor til bridge i en Hyundai. Den tankerække kan også skimtes i tegneserieforlægget til Matthew Vaughns “Kingsman: The Secret Service”.
Fortællingen om den unge rodløse Eggsy, der bliver indrulleret i Secret Service, henter sit brændstof i det engelske klassesamfund. Eggsy Senior ofrer sit liv for England i en åbningsscene af lige dele overlegen kameraflyvetur og “Money for Nothing” med Dire Straits. Den ædle gerning overlader desværre bare en enlig mor og en lille dreng til Millwalls slum, med alt hvad det medfører af voldelige stedfædre og udsigtsløse dage på pubben. Ind træder heldigvis farens kollega, Harry Hart, der lige står og mangler en afløser. Et af den slags sammenfald, som kun sker på film.
Ok, muligheden for at blive agent er ikke alle beskåret, men heldigvis er det ret underholdende at se på Eggsy gøre forsøget. Tricket har tilsyneladende været at bruge alle publikums forventinger til en agentfilm og så skrue op. Hvor James Bond stopper ved Pussy Galore, går Eggsy direkte efter svenske prinsessers bagdele. Hvor Jason Bourne er intenst voldelig, smadrer Harry Hart en frikirkemenighed i et ti minutters voldsorgie af blodige orgelpiber og hjernemasseindsmurte salmebøger. Den opskruede tegenseriestil er så hæsblæsende, at man næsten ikke bemærker, at intrigen omkring Samuel L. Jacksons superskurk ikke føles nær så frisk som selve idéen om en hooligan i træning som agent.
Ser man på Matthew Vaughns cv, er det tydeligt, at han er en dygtig håndværker med en udpræget sans for tegneseriens potentiale som filmunderholdning. “Kingsman: The Secret Service” samler nærmest op på hans karriere hidtil. En masse James Bond blandet med Ken Loach og Guy Ritchie og drysset med noget X-Mens’sk science fiction. Det rod fortjener han stor ros for at kunne holde nogenlunde på sporet. “Kingsman” er for alle dem, der drømmer om at lege spion på Casino Royale, men som også har en fornemmelse af, at kom Le Chiffre forbi pubben, ville han blive revet rundt i Meyer.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet