Det kan være svært at se sandheden om sig selv og sin opvækst. Nostalgien gør fortiden til en i grunden god nok tid. En bedre tid. I “Tillsammans” tog Moodysson børnenes blik og parti. De blev svigtet, da de voksne ikke ville være voksne, men være fælles om det hele. Uden ansvar. Jeg havde gerne set, at datteren Freja var blevet udstyret med blikket i “Kollektivet”. Så var Vinterberg kommet tættere på at sige noget om det store kollektiv frem for blot et kollektiv.
