Nordmændene viste med “Max Manus”, at de kan iscenesætte krigens bulder til stor effekt, men også kan forfalde til indforstået national fingerpegning. “Kongens Valg” har lidt af det samme, omend det er småting i en flot produktion. Den binder dele af sit drama på Kong Haakons følelsesladede beslutninger, og selv om det måske er fremstillet historisk korrekt, ender det ofte med at give et indtryk af formummet stædighed. ’Sig mig, har du ikke forstået noget som helst!?' råber han flere gange af sin søn. Helt befippet kan man så sidde i salen og synes, at Prins Olav da godt lige kunne bede om at få forklaret det én gang til. Eller bare læne sig tilbage og bare nyde et velfortalt stykke spænding.
