“Korsvejen” har egentlig et tvetydigt budskab, men det er hykleriet og forstillelsen, der bliver stående. Den konstante snak om kærlighed, der i praksis aldrig, aldrig fører til et venligt ord eller en barmhjertig handling, men kun til straf og skyldfølelse. Det er et imponerende register af følelser mellem sorg og vrede, som Brüggemann har formået at skabe med sit køligt registrerende kamera. En fremragende filmatisering af søsteren Annas manuskript, der på en gang følger og trodser frelserens budskab, så man føler sig træt af det grumme menneskeliv. Måske man skulle blive religiøs.
