Da thi kendes for ret, så er følelsen lidt tom. For en retssal i Danmark, der skal beslutte om en mand skal fire år i fængsel eller ej, virker absurd, næsten latterlig, når det sammenlignes med alt det, vi ikke følger til ende. Krigens sande ofre og skurke. Men den absurde latterlighed får ikke plads. Sådan laver Tobias Lindholm ikke film. Krig er krig. Regler er regler, der skal følges, når Danmark går i krig.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 cnr 8 år siden

Øh Morten - du ved godt der er forskel på Irak og Afghanistan ikke?

Fint nok at du gerne vil have et opgør med indsatsen i Irak, Bent Jensen vil også gerne have et opgør med de folk i toppen, der begik landsforræderi til fordel for Rusland under den kolde krig, men den her film omhandler hverken den koide krig eller indsatsen i Irak. Den omhandler vores indsats i Afghanistan, en indsats som der har været en bred opbakning til i folketinget hele vejen igennem.

Du vil gerne have en film om et andet emne, men det virker lidt lavt at bruge det som dit væsentligste kritikpunkt imod den her film.
Gravatar

#2 Morten Vejlgaard Just 8 år siden

#1 Jo tak, det ved jeg :)

Konkret så omhandler Irak-kommisionen begge krige: https://da.wikipedia.org/wiki/Irak-_og_Afghanistan...

Men det er faktisk ikke mit ærinde at blive konkretpolitisk på den måde, men forsøge at beskrive hvordan filmen her er. Den fremmaner den her lidt absurde situation, men det forløses ikke helt på grund af Lindholms tilgang til film, synes jeg. Jeg tænkte meget på Kubricks 'Ærens vej', der netop udstiller det absurd latterlige i, at den menige soldat skal dømmes, imens dem, der tager de egentlige krigsbeslutninger, aldrig skal mærke konsekvens i forhold til deres valg. Det er altid soldaten, der må det. Det lykkes 'Kapringen' bedre med.

Skriv ny kommentar: