“Kung Fu Panda 2” er nøjagtig lige så fornøjelig som dens populære forgænger, og hvis 3’eren formår at holde standarden, ender føljetonen formentlig som genrens bedste trilogi næstefter Pixars “Toy Story”-saga. Hvem havde troet det for tre år siden? Filmens bedårende billedside ser fantastisk ud i HD, men jeg havde dog forventet lidt mere af diskens lydspor. Til gengæld er ekstramaterialet også enormt underholdende, så der er absolut ingen vej uden om udgivelsen, hvis man hælder til forgængeren og/eller genren.