Næsten alt spiller i “Kvinden i buret”, og man er både fanget og godt underholdt i de 97 minutter, det hele står på. Æstetisk er der ikke en finger at sætte på filmen, der i alt fra fotograferingen over lydsiden til flowet fungerer upåklageligt. Interessante overvejelser eller overraskelser er her ikke mange af, men det er altså lykkedes Mikkel Nørgaard og Nikolaj Arcel at skabe en spændende og stemningsmættet thriller. Det er slet og ret godt håndværk uden overflødige dikkedarer, men altså også uden bare tilnærmelsesvis sindsoprivende elementer.
#11 pow9199 10 år siden
Yessir! Har dog ikke set fejlen omtalt andre steder, så det er muligt det bare er mig der er skævt inde. Jeg plejer dog ikke tage fejl, når jeg bemærker den slags...
#12 Jb-film 10 år siden
Som sagt: Så er det en klart manuskriptfejl, som ikke bør foregå!
#13 HonoDelLoce 10 år siden
Som selvstående film er den vel okay, men som filmatisering af Adler-Olsens bog fejler den stort.
Af største fejl kan nævnes Assad - han er jo altså ikke politimand i bøgerne, men ansættes som en slags "rengørings- og oprydnings-assistent". Flere sjove situationer opstår netop ved, at han totalt overskrider sine beføjelser (af hvilke han jo faktisk ingen har). Samtidigt er hans hang til dansk pop/hiphop-musik i filmen skudt helt ved siden af, da han i bøgerne netop elsker den typiske musik fra Syrien (og omegn).
Samtidigt er det, at han ikke er politimand (og at man faktisk ikke ved, hvad helvede han er) en af de mest spændende sidehistorier, fordi han tydeligvis har kompetencer ud i politi-lignende arbejde, men efter vores bedste viden aldrig har været politimand.
Scenen i Sverige, hvor Carl meget direkte fortæller, at der er foregået et mord (uden at han kan vide det med sikkerhed) og Assad synes, at det liiiige er direkte nok, er også fuldstændig modsat af ALT, hvad der foregår i bøgerne, hvor det er Assad, der altid er meget ligefrem og direkte, og Carl, der altid prøver at få ham til at holde lidt igen med spekulationer og beskyldninger.
Udover det, så danner manuskriptet (og dets forskelle fra bogen) grobund for ret store plothuller.
Og så mangler det mest vigtige altså bare alt for meget; humoren! Det er ikke nok, at Carl siger, at Assads kaffe er for stærk. I bøgerne finder stort set ingen samtaler sted, uden Carl kommer med sine spydige sidebemærkninger og kommentarer, men i filmen er han bare bitter og røv-provokations-fremkaldende.
Øv!
Jeg vil ikke engang give den en karakter, for den vil selvfølgelig være farvet af, at jeg har været så glad for bøgerne. Jeg er med på, at der ikke er plads til lige så mange detaljer i en film, og at der skal være plads til lidt kreativ frihed. Men decideret at lave om på karaktererne og deres indbyrdes forhold, det... Øv!
#14 B.Pedersen 10 år siden