Filmen berører tematisk det særlige sociale forhold, der er mellem herskab og tjenestefolk. Instruktøren Silva giver et komplekst billede, befriende blottet for stereotyper om arrogante arbejdsgivere og servile tjenere. Men undersøgelsen af, hvordan mennesker påvirkes under sådanne forhold, ødelægges af Raquels ekstremitet. Hendes situation kan langt fra blot tilskrives arbejdsforholdene. I stedet har man indtryk af, at hendes komplicerede sind bunder i noget andet end arbejdet, hvilket også insinueres i en række nervøse telefonsamtaler mellem Raquel og hendes mor.
“La Nana” er en intens skildring af en psykisk ustabil kvinde, men det bliver også ved det. Silvas forsøg på at undersøge mennesker i et kompliceret forhold mellem herskab og tjenestefolk overskygges af den interessante, men også meget ekstreme hovedkarakter.
