Selvom Erik Clausen ikke just er subtiliteternes mand, så er persongalleriet denne gang udsædvanligt karikeret, lige fra den læderklædte karl smart til den naive jyske bonderøv af en fængselsbetjent. Det fungerer nogenlunde så længe vi opfatter filmen som en joke, men det bliver et problem, da historien pludselig tager en dramatisk drejning, og vi forventes at tage tegneseriefigurerne alvorligt. Ikke mindst Jesper Asholts rolle gennemgår en udvikling, der er svær at betragte som andet end komplet utroværdig.
Bedst er filmen i de indledende scener, hvor vi gennemgår Vesterbros skæve persongalleri, men de forsvinder desværre hurtigt ud af billedet. Tilbage bliver en temmelig overfladisk og uskarp film, der slet ikke indfrier Clausens ambitioner om at lave en kritik af samfundsudviklingen. Enkelte udfald, som f.eks. en malplaceret sammenkobling af narkosalg og globaliseringen, falder fuldstændigt til jorden.
For Erik Clausens trofaste fans vil “Ledsaget udgang” formodentlig være en acceptabel oplevelse, men ellers må den desværre betragtes som en mislykket film, der efterhånden også fik undertegnede til at længes ud af biografen, for atter at betræde brostenene.
#1 filmz-kikuchiyo 17 år siden
#2 filmz-Kadann 17 år siden
Fordi person og personage ikke har præcis samme betydning..?
#3 Yoda 17 år siden
Ordet eksisterer på lige fod med "person" - så hvorfor ikke bruge det, og derved gøre sprog og artikel mere varieret? Du forstår vel, hvad det betyder, og så er problemet vel næppe større?
#4 NightHawk 17 år siden
Erik Clausen er jo nærmest gået i stå her i sine sidste film og instruerer, skriver og spiller som tilhørte han en helt anden tidsalder. Hvilket han vel også gør med sine faste reaktionære budskaber og lommefilosofiske nostalgiske vås om, at alting var bedre i de goe gamle dage. Holdniger som han jo også selv står fast på når han udtaler sig i diverse medier.
Og hvad skal de besynderlige og ret ligegyldige homofobiske scener og bemærkninger med i filmen for. Det har intet med selve historien at gøre. Det virker igen som om Clausens egen reaktionære holdninger også på det område skal vises frem. Ja, vi har fattet det Clausen...du finder bøsser klamme og latterlige. Og who cares!
Omvendt skaber han et hamrende naivt billede af udlændinge som værende udelukkende venlige og tolerante mennesker. Her kommer den gamle hippiepolitiker vist op i ham. Jo, det er da et smukt budskab osv, men vi ser jo på ingen måde nogle af de benhårde bander beskrevet som jo netop idag færdes i hans eget kriminelle miljø. For at få et troværdigt billede kræver det altså, at man viser begge sider og ikke forfalder til eventyrland hvor alt er åh så rosenrødt og vidunderligt.
Endelig er filmens og Jesper Asholt forvandling fra ren folkekomedie til et pludselig mørkt drama og en hyggelig lettere enfoldig mand til iskold kyniker ekstremt klodset og særdeles utroværdigt. Havde Clausen holdt den rene komedie hele vejen, ku' man ha' accepteret filmen på dens egen lunkne humors præmisser. Men med det plot tvist her, ja så kommer man i stedet for til at sidde med en bitter smag i munden.
Dialogen i filmen er, trods nivuaet, dog ganske morsom selvom den er håbløst konstrueret og ofte lidt hakkende og så er der 1 scene som er særdeles vellykket og sjov - " Bryllupsreceptionen på hovedbanegården", hvilket redder filmen fra den totale fiasko.
Ledsaget Udgang er for simpel i sin historie, for oldschool i sine holdninger og uden nytænkning på flere fronter. Kom igen Erik Clausen.
2/6