Så er der en film i biografen. En højtråbende plakat med blå blink og lovning om balstyrisk fjol. Det bagvedliggende produkt er gennemsnitligt, grinene på den lave frekvens og actionscenerne forglemmelige. Når “Let’s Be Cops” ligefrem vover at citere “Dødbringende våben”, skal der være mere underholdning end skudkampe i en kælder og hotboxing af en politibil. Det er ikke en film, der skader nogen, men hvem den glæder, har jeg svært ved at se. Medmindre biograferne giver en gratis cola til den tredje film på én aften.