Man kan altid bruge lidt mere tid på John Lennon og The Beatles, og Javier Camara, som man kender fra mange af Almodóvars film, gør Antonio til en god og anderledes guide. Han er gennemsød og sympatisk, og det er heldigt, for de andre figurer ender for meget som ufærdigt fyld. Men skildringen af den bitre bagside af halvfjerdsernes grisefester giver en ganske original vinkel på The Fab Four. Og det er immervæk et gennemanalyseret emne. Det er svært ikke at holde af en film, hvis hele grundtone lægges an i spanske skoleelevers voldsomt charmerende gestaltning af “Hhhhrrrrelp”. Jeg får nok brug for dig, når jeg humper gennem livet. Men det bliver først mañana. I dag er det for varmt
