Boldekvilibristen Cantona viser, at han ikke blot mestrer fodbold, men også skuespillet, der med selvironisk distance efterlader en med noget så sjældent som smil på læben efter en Ken Loach-film. Samtidig er det prisværdigt, at den ellers notoriske pessimist Loach peger på en løsning for vores uheldige helt Eric. Sammenhold og kammeratskab kan lyde som slidte venstrefløjsfraser, men virker velplacerede i en tid, hvor individualismen har sejret (eller tabt?) ad helvede til. At løsningen i det konkrete tilfælde indeholder civil selvtægt skæmmer dog det samlede indtryk betydeligt, hvilket virker særligt paradoksalt i en film med Cantona på rollelisten, der netop er berømt og berygtet for et overfald på en tilskuer. Cadeau for fantasi og fodbold, men glem ej fairplay.
