“Love Rosie” kan selvfølgelig sine småneurotiske ‘almindelige’ mennesker på fingrene. Og der er selvfølgelig skovlet ‘fejl’ ind, så vi kan genkende os selv i historien. De laver dårlig mad og falder over deres egne ben, for Søren hvor er vi i øjenhøjde. Kommer man for ofte i tanke om det overtydelige almindelighedsridt, fiser luften ud af den hjerteformede ballon. Der er intet tilfældigt over skildringen af kærlighedens tilfældigheder. Så pak idéen om den eneste ene sammen, og lad de falske mennesker på skærmen om den. Det er meget sjovere.
