Filmens bedste roller indehaves af Lucy Liu og Josh Hartnett. Den sidste i rollen som Slevin viser at han faktisk er i stand til at spille på flere tangenter. Han leverer en solid og underfundig præstation, der i omrids godt kunne minde om Jonathan Rhys-Meyers’ rolle i “Match Point”. Lucy Liu har fået en helt ny rolle trukket over hovedet, og er man i stand til at fjerne billedet af hende i stramme læderdragter udførende flyvende sidespark, ja så passer rollen som den levende, sjove og energiske nabo hende aldeles fint.
“Lucky Number Slevin” er glat som en ål, påtaget, for meget, men har alligevel et godt drive og en formidabel dialog, der – når den er original – er uovertruffen. Den har dog ét altoverskyggende problem; hele dens opbygning står og falder på plot-twists og hvordan historien drejes. Her har den dog i den grad undervurderet sit publikum, og frakendt biografgængere enhver mulighed for selvstændig tankevirksomhed, og det gør det til en lidt tam oplevelse, da man ikke får de store overraskelser undervejs, selv om det har været intentionen. Filmen er hurtigt glemt igen, og hverken det imponerende cast eller en momentvis funklende dialog er nok til at gøre “Lucky Number Slevin” mere end blot middelmådig.
#21 filmz-kalleguru 18 år siden
#22 filmz-Erroneus 18 år siden
6/6 ingen tvivl der, se den og bliv meget overrasket.
#23 filmz-Is 17 år siden
#24 smalieux 17 år siden
Lucky Number Slevin var får mig en positiv overraskelse. 4/6 stjerner her fra.