Filmens bedste roller indehaves af Lucy Liu og Josh Hartnett. Den sidste i rollen som Slevin viser at han faktisk er i stand til at spille på flere tangenter. Han leverer en solid og underfundig præstation, der i omrids godt kunne minde om Jonathan Rhys-Meyers’ rolle i “Match Point”. Lucy Liu har fået en helt ny rolle trukket over hovedet, og er man i stand til at fjerne billedet af hende i stramme læderdragter udførende flyvende sidespark, ja så passer rollen som den levende, sjove og energiske nabo hende aldeles fint.

“Lucky Number Slevin” er glat som en ål, påtaget, for meget, men har alligevel et godt drive og en formidabel dialog, der – når den er original – er uovertruffen. Den har dog ét altoverskyggende problem; hele dens opbygning står og falder på plot-twists og hvordan historien drejes. Her har den dog i den grad undervurderet sit publikum, og frakendt biografgængere enhver mulighed for selvstændig tankevirksomhed, og det gør det til en lidt tam oplevelse, da man ikke får de store overraskelser undervejs, selv om det har været intentionen. Filmen er hurtigt glemt igen, og hverken det imponerende cast eller en momentvis funklende dialog er nok til at gøre “Lucky Number Slevin” mere end blot middelmådig.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 Riqon 18 år siden

Er fire stjerner = middelmådig?
Gavmildt, vil jeg da sige.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#2 Slettet Bruger [288097508] 18 år siden

Undrede mig også over, at den fik fire stjerner, da anmeldelsen ikke lød for positiv. :-)

Jeg synes, filmen var lidt indviklet. Altså, jeg var ikke rigtigt klar over, hvornår det var flashback, og hvornår det var.. Nutid..?
Specielt den første scene, husker jeg som indviklet.
Gravatar

#3 blahblah 18 år siden

Hehe, tænkte også det var mærkeligt at en film der til sidst bliver beskrevet således

"Filmen er hurtigt glemt igen, og hverken det imponerende cast eller en momentvis funklende dialog er nok til at gøre "Lucky Number Slevin" mere end blot middelmådig."

Og alligevel får den mere end middel :D
Gravatar

#4 filmz-vassago 18 år siden

"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock
Gravatar

#5 zamm- 18 år siden

#1-3, prøv at læse de sidste 4 ord i anmeldelsen!
Yo, homie. Is that my briefcase?

#6 18 år siden

#5: Du burde vist læse dem selv - og i sammenhæng med hele sætningen :-)

Der står "hverken det imponerende cast eller en momentvis funklende dialog er nok til at gøre Lucky Number Slevin mere end blot middelmådig"

Det er vist ikke til at misforstå: Middelmådig.

Middelmådig = gennemsnitlig = 3 stjerner, jf. #4. Altså har 1-3 ret.
Gravatar

#7 Spanner 18 år siden

Men nok om det :)

Jeg synes heller ikke at filmen er til mere end 4 stjerner, men jeg var meget positivt overrasket over Hartnett. Hans kækhed og blasé i filmens første 4/5 er helt klart med til at holde sammen på et ellers lidt tyndt manuskript.
den sidste femtedel, er hvor karakteren af filmen i den grad skifter, så man sidder med en underlig fornemmelse i maven om hvad fanden det egentlig var for en størrelse. Det største twist man efterhånden kan have i film, er hvis der intet twist er
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
Gravatar

#8 filmz-Angel Eyes 18 år siden

Jeg var ovenud positivt overrasket over denne lille gavtyve-historie, der som Kim Skottet rigtig nok pointerer kunne være i familie med "Kiss Kiss Bang Bang". Skuespillet er stærkt og legende, især hos Hartnett og Liu, og man skal virkelig være oppe må mærkerne for at følge med i den hurtige og svidende ping-pong dialog. Til gengæld er det også en fryd at overvære!
Min dvd-samling: http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/Nikolai%20Schulz
Gravatar

#9 zamm- 18 år siden

#6 Det lyder lidt som om du ikke har læst andet end den nederste spalte i anmeldelsen. Prøv at læse hele anmeldelsen og så vil du opdage at den faktisk har fået okay kritik, men det er åbenbart lige det sidste der tæller for dig eller hvad?

Faktisk synes jeg filmen er helt okay...
Man forbavses sig over til sidst at Hartnett faktisk var på et hævntogt hele filmen igennem og pludselig giver det mening.


Så det er en meget god film syntes jeg... og som i anmeldelsen bliver der sagt at der er lidt Tarantino over den og det er skam ikke løgn!
Yo, homie. Is that my briefcase?

#10 18 år siden

#9 zamm: Du har fuldstændig ret: Jeg har hverken læst anmeldelsen eller set filmen. Jeg henholder mig alene til dine egne ord:

a) 1-3 skriver, at "middelmådig" ikke berettiger til ****.

b) Du svarer dem, at de skal prøve at læse de sidste fire ord i anmeldelsen. Disse er "mere end blot middelmådig". Dit indlæg kan kun tolkes således, at du mener, at 1-3 har læs-og-forstå-vanskeligheder, idet de har misset, at det kan udledes af de sidste fire ord, at filmen er MERE end blot middelmådig, og at en karakter på **** (der netop er den rette karakter for en film, som er mere end blot middelmådig/gennemsnitlig, men dog ikke fremragende) således er korrekt.

c) Dernæst skriver jeg, at du vist selv burde læse de sidste fire ord i sammenhæng med hele sætningen, idet der står "hverken det imponerende cast eller en momentvis funklende dialog er nok til at gøre Lucky Number Slevin mere end blot middelmådig". Det kan ikke misforstås; Filmen er middelmådig = gennemsnitlig = *** , jf. Filmz' karakterskala, som administator henviser til i #4. Du er således forkert på den, når du antyder, at man af de sidste fire ord i anmeldelsen kan udlede, at filmen er berettiget til mere end *** ifølge karakterskalaen.

d) Nu skriver du pludselig, at det lyder som om jeg ikke har læst andet end den nederste spalte i anmeldelsen, og du spørger, om det lige er det sidste der tæller for mig. Det har jeg aldrig sagt; jeg har alene henholdt mig til, hvad du selv skrev.

Konklusion: Du træder dig selv fælt over tæerne i din retorik, må jeg med beklagelse meddele.

Nå, det var en lang smøre om noget meget småt, men jeg ku' s'gu ikke la' vær' :-)

Skriv ny kommentar: