Det bliver alt sammen lidt for letbenet og tossesjovt til at have rigtig bid i “Lunarcy!”. Underlægningsmusikken klinger positivt og legende let i dur. Ja, den driller ligefrem Ennis’ interviewofre, der kommer til at fremstå mere som anekdotiske vittigheder end rigtige mennesker. Uheldigt især i tilfældet Christopher Carson, der viser sig at have Asbergers syndrom, hvilket forklarer hans akavede, sociale ageren. Instruktøren kunne med stort udbytte snildt have skåret to-tre personer helt ud af filmen. Eller måske bare have koncentreret sig om Carson, der sagtens kunne have båret en film alene. Lidt mindre spot, lidt mere oprigtighed, tak. Skulle man dog, som filmens brogede persongalleri, være inficeret med månesygen, kan både Al Reinarts “For All Mankind” og David Singtons “In the Shadow of the Moon” anbefales. To visuelt blændende dokumentarfilm, der begge handler om NASA’s månemissioner.
